Hele rummet syntes at indånde rytmen af dæmpet jazzmusik.
Det bløde lys gled blødt hen over de perfekt strøgne hvide duge. Vinglassene funklede som juveler under loftslamperne. Restauranten var et af de steder, man ikke besøger ofte, men som man husker længe.
Et sted til særlige lejligheder.
Men ved det bord var der ingen tale om en fest.
Det var en demonstration.
Og jeg var målet.
Jeg blev siddende i mit hjørne af bordet med hænderne foldet i skødet. Foran mig stod et simpelt glas postevand. Intet mere.
For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>), og glem ikke at DELE med dine Facebook-venner.
